Nogle gange overrasker planter ved pludselig at afvige fra den måde, de normalt vokser på. Dette kaldes en mutation, og Lobelia cardinalis ’Mini’ er et godt eksempel herpå. Lobelia cardinalis ’Mini’ er således opstået i den almindelige produktion af Lobelia cardinalis. Den er kendetegnet ved sine smukke lysegrønne blade, som sidder tættere end på den originale Lobelia, og så er den også væsentligt mindre, heraf tilføjelsen ’Mini’ til plantens navn.
Væksten er lav og tæt, idet planten forgrener sig villigt, også uden beskæring. Desuden danner mini-versionen sjældent de lange lodrette skud, som ellers kendetegner Lobelia cardinalis.
Den formeres let ved at plante de afklippede skud ned i bundlaget. Lobelia cardinalis ’Mini’ bliver mest kompakt ved gode lysforhold og tilsat CO2, men trives også fint uden.
Hvad er 1-2-Grow planter.
1-2-Grow planter kommer fra Tropicas laboratorium. 1-2-grow planter er fri for snegle, alger og pesticider og derfor er 1-2-grow ufarlige for rejer og fisk. Når du køber et 1-2-Grow bæger får du et utal af unge planter, som der kan deles ud i små portioner og derved dække et større område. 1-2-grow planterne er kompakte lige fra starten af, og hvis du giver dem dem gødning og CO2 fra start vil du opleve en tæt og flot tilvækst.